Om os
Hvorfra stammer bevægelsen og navnet Pugwash?
Den første Conference on Science and World Affairs fandt sted i 1957 i den canadiske fiskerby Pugwash. Her mødes 22 videnskabsmænd fra seks forskellige lande (USA, Sovjet, Japan, UK, Australien og Canada) for at diskutere hvordan faren for atomkrig kunne imødegås. Ud fra den voksede et netværk af nationale grupper og et internationalt sekretariat, der organiserede yderligere konferencer og fremmede dialogen på tværs af politiske skel. Den internationale bevægelse har sit navn fra fiskerbyen Pugwash hvor den første konference fandt sted.
Hvad vil Pugwash?
”Hovedformålet er at afskaffe alle masseødelæggelsesvåben (nukleare, kemiske og biologiske) og krig som en social institution til bilæggelse af internationale stridigheder. I den henseende er fredelig konfliktløsning gennem dialog og gensidig forståelse en væsentlig del af Pugwash-aktiviteterne, som er særlig relevant, når og hvor kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben anvendes eller kan anvendes.”
Om den Danske Pugwash-Gruppe
Videnskabsmanden og fredsaktivisten John S. Avery var fra 1990 kontaktperson for Danmark i Pugwash-konferencerne. Han var med i den gruppe der sammen med Joseph Rotblat modtog Nobels Fredspris i 1995. I 2008 tog han initiativ til dannelsen af den Danske Pugwash-gruppe og var dens formand frem til sin død i januar 2024.
Hvem leder den Danske Pugwash-gruppe i dag?
Efter generalforsamlingen 24. juni 2024 er bestyrelsen sammensat således:
Tom Holmgaard Børsen (formand)
Karsten Schmidt (kasserer)
Jan Møller
Mark Kamio
Simon Høffding
Søren Nors Nielsen
Kontakt:
contact@pugwash.dk