Studiekredsen

I den nystartede Pugwash-studiekreds diskuterer vi værker der omhandler krig og fred,  samt emner der relaterer hertil såsom klimaforandringer, økonomisk ulighed, trusler mod miljøet og videnskabens ansvar. Vores ønske er at finde et grundlag for et frugtbart fredsarbejde i en tid hvor modsætningerne skærpes både nationalt og internationalt.

En af studiekredsens første opgaver bliver at skaffe sig overblik over det omfattende forfatterskab som den danske Pugwash-gruppes første formand John S. Avery (26. maj 1933  – 4. januar 2024) efterlod sig.

Alle er velkomne til at deltage i studiekredsens møder. Hvis du er interesseret i enkelte møder eller måske til hele møderækken, så skriv til contact@pugwash.dk

Pugwash-studiekredsens første møde 30. august 2024

Emne: Læsning af bogen A Quest for Global Peace (2007)

Bogen fremstår som en samtale/diskussion mellem de to fremtrædende fredsaktivister Joseph Rotblat og Daisaku Ikeda omkring emnerne krig, etik og truslen om atomkrig. En vigtig ideologisk milepæl for studiekredsen.

Take aways fra diskussionen:

• Menneskesynet
  De to fredsaktivister er enige langt henad vejen om diagnosen af verdens tilstand og om visionerne for en ny verdensorden hvor krig ikke længere er aktuel, og våbenlagrene kan destrueres. Kun i menneskesynet kommer en interessant differens til syne. Videnskabsmanden og ateisten Rotblat tror på det positive i mennesket og mener at en fredelig verden bør være en oplagt følge af evolutionen. Heroverfor erkender Buddhisten Ikeda nogle mørke sider i det menneskelige begær som nødvendigvis må styres gennem åndelig udvikling og opdragelse/uddannelse. 
• Det historiske forløb og de missede muligheder
  Da det i 1944 blev tydeligt at Hitler havde opgivet at udvikle atomvåben, burde alle ansvarlige 
  videnskabsmænd have forladt atombombe-projektet (sådan som Rotblat selv gjorde det). I stedet fortsatte man udviklingsprojektet. Først skete det med henblik på nedkæmpelsen af Japan, senere var begrundelsen at man var nødt til at indeslutte Sovjetunionen. Ikke-spredningsaftalen fra 1970 (NPT) var et bemærkelsesværdigt resultat midt i den kolde krig, men den blev udvandet ved at stormagterne ikke opfyldte deres del af aftalen, at de skulle påbegynde nedrustning. 1990’erne, efter Sovjetunionens sammenbrud, byder på nye perspektivrige initiativer som fx udtrykt i Canberra-kommissionens rapport 1996. Karvet herfra om en ”non-first use policy” bliver desværre igen udvandet af mange forbehold fra stormagterne. 
• Nødvendigheden af et paradigmeskifte i sikkerhedspolitikken
  Vi er nødt til at forlade det romerske dictum: Si vis pacen, para bellum (hvis man ønsker fred er man nødt til at forberede krig). Sandheden er at hvis man forbereder krig, så bliver der krig. Den kolde krig var IKKE en fredstid, men krig gennem proxy-stater, og det var rent held at katastrofen ikke skete. Hvis national sikkerhed fortsat baseres på trusler om brug af våbenmagt, vil menneskehedens udslettelse blive en realitet i en ikke fjern fremtid. 
•  Visioner for fremtiden
  Målet kan ikke kun være at afskaffe atomvåben og andre våben. Vi er nødt til at imødegå argumentet om at når først ”ånden er sluppet ud af flasken, kan den ikke stoppes tilbage”. Derfor skal vi sikre en fremtid hvor våbnene ikke bliver genskabt. Rotblat og Ikeda tager udgangspunkt i den stigende globalisering og gensidige afhængighed mellem alle nationer (ak ja, deres diskussion fandt sted i 2005). EU og USA er eksempler på at større regionale områder kan skabe regler for samarbejde og gensidig loyalitet. Det skal udvides til fælles principper for en verdensregering der respekterer forskellige kulturer og værdier. For at nå det mål er vi nødt til at arbejde for afskaffelse af ulighed både i nationerne og mellem nationerne. 
• Hvilken rolle skal Pugwash spille?
  I Joseph Rotblat’s takketale for Nobels Fredspris understreger han at Pugwash skal arbejde samtidigt med tre former for udvikling/påvirkning:
  1) Politikere og regeringer skal overbevises om nødvendigheden af et paradigmeskifte i sikkerhedspolitikken.
  2) Videnskabsfolk må forholde sig etisk til deres eget arbejde og yderligere påtage sig den opgave at advare politikere og borgere mod de farer som truer menneskeheden fra videnskab og teknologi.
  3) Den almindelige befolkning skal gennem opdragelse og uddannelse leve op til verdensborgerskabet. En identitet der loyalt overholder fælles principper og respekterer forskellige værdier og kulturer. 
• Hvordan er situationen i dag 2024?
  Siden bogens publicering i 2007 er der sket en afgørende forværring af den internationale situation. Muligheden for hybridkrige og cyberkrige komplicerer trusselsbilledet, og nye potentielle masseødelæggelsesvåben har set dagens lys. Principper om våbenbegrænsning og non-first use policy er under opløsning. Der bliver truet med brug af taktiske atomvåben som svar på konventionel krigsførelse. Autokrater starter nye krige for at bevare deres egen magtposition. Respekten for internationale regler og organisationer er på et lavpunkt. Faren for eskalering er evident. Der er mere brug for kvalificeret fredsarbejde end nogensinde.